VAF x
Viborg
Streetfood
festival
10. - 14. september 2025
Paradepladsen
Åbningstider:
Onsdag: 15.00 - 21.00
Torsdag: 15.00 - 21.00
Fredag: 15.00 - 22.30
Lørdag 11.00 - 22.30
Søndag: 11.00 - 18.00
(Madboderne lukker kl. 21.00 alle dage, undtagen søndag, hvor de lukker kl. 18)
gratis adgang
Mærk stemningen
Årets største streetfood festival i Viborg
Kom og vær med, når Mad & Kultur i samarbejde med Viborg Animation Festival inviterer til streetfood festival fra den 10. – 14. september på Paradepladsen i Viborg.
Vi omdanner pladsen til en hyggelig, kulinarisk oase med gademad i alle afskygninger og introducerer jer for en lang række af landets absolut lækreste og mest interessante madkoncepter.
Oplev over 60 forskellige retter – fra prisvindende indisk butter chicken til lækre bao buns, saftige burgere, sprøde loaded fries og søde desserter som churros og bubble waffles.
I fem dage forvandler vi i samarbejde med Viborg Animation Festival Paradepladsen til en jungle af oplevelser med autentisk streetfood, god stemning og masser af animation. Alt sammen for at sætte fokus på de fantastiske oplevelser, vi får, når vi mødes over et godt måltid.
Foruden madboder vil festivalen have flere forskellige barer med specialøl, sodavand, cocktails og vin. Dertil vil der være gratis underholdning, koncerter og shows for både børn og voksne – og selvfølgelig masser af animation og visuelle oplevelser i anledning af Viborg Animation Festival.
VAF x Viborg Streetfood Festival er det perfekte pusterum midt i byens liv. Her kan du parkere barnevognen, skabe nye relationer (eller pleje de gamle), lade dig inspirere af sanseindtryk og smagsoplevelser, tage en slapper og nyde de urbane omgivelser.
Vi håber, I vil være med til at hylde fællesskabet, mangfoldigheden, ildsjælene, gademaden og ikke mindst jer selv. Fordi I er med til at skabe plads til udvikling, udfoldelse og kulturliv.
Underholdning
Glæd jer til en festival fyldt med oplevelser for alle aldre. Nyd livemusik, spændende workshops, imponerende shows og meget mere. For de yngste festivalgæster har vi skabt et legende univers med fokus på sansning, nærvær og fællesskab – et sted, hvor både børn og voksne kan være med.
Hold øje med vores Facebook-begivenhed for løbende programopdateringer – klik her
find vej
Vi har sørget for, du kan finde rundt blandt de lækreste madboder og hyggeområder, så du kan få præcis den streetfood festival, du drømmer om. Vælg din favorit og tjek på madkortet, om det er vegetar, vegansk eller glutenfri.